Spring over menu

Tømmeændringer for dagrenovation og genbrug

Skrevet den 11.12.2019

I forbindelse med julen og nytår er der ændringer af tømmedatoerne. Følgende dage bliver ændret:

24. december: tømmes dagrenovation lørdag den 21. december, og genbrug bliver tømt fredag den 20. eller lørdag den 21. december.
25. december/1. juledag: tømmes fredag den 27. eller lørdag den 28. december.
26. december/2. juledag: tømmes lørdag den 28. december.
31. december: tømmes torsdag den 2. januar
1. januar: tømmes torsdag den 2. eller fredag den 3. januar.
2. januar: tømmes lørdag den 4. januar

Er der oplyst to datoer, så vil din beholder blive tømt en af de to dage. Derfor skal alle stille deres beholder ud aftenen inden den første dag – og lade den stå fremme indtil beholderen er tømt. Hvilket vil betyde for nogle at deres beholder skal stå fremme i to dage før de får tømt.

OBS Husk at stille beholderen ud aftenen før, da renovatørerne kommer tidligere end normalt. I årsfolderen finder du mærker til ekstra dagrenovation.

Andre nyheder

11. april 2024

Vandforurening påvist i Løgumkloster - Anbefaling om kogning af vand

Embedslægen og Tønder Forsyning informerer om påvist vandforurening nord for Omfartsvej og Bredebrovej i Løgumkloster. En vandprøve fra ledningsnettet viser tilstedeværelsen af E.coli-bakterier, hvilket potentielt udgør en risiko for forurening af drikkevandet i området. Derfor anbefales det, at beboere i de 460 ejendomme i det pågældende område koger vandet, før det indtages eller anvendes til madlavning.

Beboere kan på Tønder Forsynings hjemmeside www.tonfor.dk tjekke, om deres bolig er omfattet af forureningen. Der findes også svar på centrale spørgsmål omkring forureningen på hjemmesiden. Desuden vil alle husstande i det berørte område blive informeret direkte via SMS.

John Pies Christiansen, Chef for Vand & Spildevand i Tønder Forsyning, udtaler: "Vi har identificeret årsagen til forureningen og er i gang med at skylle ledningsnettet. Nye vandprøver vil blive taget, og resultatet vil afgøre, om kogeanbefalingen kan ophæves. Vi holder borgerne og medierne løbende opdaterede om situationen."

Embedslægen anbefaler, at beboere i det berørte område tager forholdsreglerne: "Det anbefales at koge vandet i to minutter, før det indtages eller bruges til madlavning. Vandet kan dog fortsat bruges til aktiviteter såsom tøjvask og madlavning, hvor det koges."

Yderligere information kan fås ved at kontakte John Pies Christiansen, Chef for Vand & Spildevand i Tønder Forsyning på telefon 51179105 eller via e-mail på jpc@tonfor.dk. Embedslægeinstitutionen kan kontaktes på telefon 7222 7970 eller alternativt 70220269, samt via e-mail på midt@sst.dk.

Læs mere
22. marts 2024

Genbrugspladserne har ingen bemanding på søndage og helligdage

Der er ingen bemanding på de 5 genbrugspladser om søndagen og alle helligdage, 1. maj og Grundlovsdag, 24. december og 31. december. Portene til genbrugspladserne er derfor lukket på følgende dage i påsken: 
Skærtorsdag (28/3), Langfredag (29/3), Påskedag (31/3) og 2. Påskedag (1/4).
Læs mere om genbrugspladserne.

Er du tilmeldt 24-7 ordningen, kan du benytte genbrugspladserne udenfor bemandet åbningstid, også på helligdage. Læs mere om 24-7
Har du kun gren- og haveaffald, kan du benytte grenpladserne der holder døgnåben. Find en grenplads 

18. marts 2024

Stil beholderne klar aftenen før tømmedagen

Det er en rigtig god ide at køre beholderne ud til tømning aftenen før, især før og efter helligdagene. Her begynder skraldemændene tømningerne tidligere end normalt for at nå at tømme alle beholdere. Husk at lade den/dem stå fremme til de er tømt. Normal opstartstidspunkt for tømning er kl. 6.

13. marts 2024

Genbrugspladserne og 24-7 ordningen

Vil du benytte genbrugspladserne udenfor deres bemandede åbningstider, fx om søndagen eller på helligdage, så skal du være tilmeldt 24-7 ordningen. 24-7 ordningen giver dig frihed til at benytte genbrugspladerne når det passer dig. De eneste krav er, at du er tilmeldt ordningen og kender din affaldstype og sortering.
Læs mere om genbrugspladserne og om 24-7 ordningen

18. april 2023

Genbrugsbeholderne har samme tømmedag

Har du fået byttet genbrugsbeholderen med blå låg til to genbrugsbeholdere, en med okkerfarvet låg og en med violet låg, så har de to genbrugsbeholdere samme tømmedag som den gamle. Tømningen foregår samme dag men med to biler der tømmer hver deres genbrugsbeholder. Indretningen i bilerne passer til beholderne, dvs. bilen der tømmer den okkerfarvede beholder er rumdelt. Bilen der tømmer den violette beholder er ikke rumdelt.