Tekstiler - slidte tøj

Har du tekstiler og tøj der er slidte og skal kasseres, så kan de gå til genanvendelse. Husk blot at tekstilerne skal være rene og tørre og samlet i en klar pose, bind en knude på posen inden den kommes i genbrugsbeholderens rum til pap og papir.

De indsamlede tekstiler bliver sendt til Tyskland, hvor de bliver sorteret og genbrugt til produktion af bl.a. tæpper og klude, samt i produktionen til nye tekstiler og tøj. 

Har du større mængder tekstiler, så kan du aflevere din pose på genbrugspladsen i containeren til Tekstiler.

Tekstiler skal samles i plastposer
Plastposen kan enten være en af de poser til tekstiler, du har modtaget sammen med genbrugsbeholderen eller hentet på genbrugspladsen. Har du ikke flere tekstilposer, så må du også gerne bruge egne plastposer, de skal bare være klare og stærke nok til, at der kan bindes en knude på posen og holde til tømningen af genbrugsbilen, da det er vigtigt at tekstilerne forbliver rene og tørre.

tøj i poser
tekstil piktogram

JA TAK til

  • Kasseret tøj
  • Duge
  • Håndklæder
  • Gardiner og plaider
  • Sengetøj som pude- og dynebetræk og lagner
  • Stof og garn rester


Samles i en klar pose, bind en knude på posen og kom det i genbrugsbeholderen sammen med pap og papir, eller aflever det på genbrugspladsen i containeren til Tekstiler. 

NEJ TAK til

  • Tekstiler/jakker med fyld af skum eller fjer
  • Bamser og sovedyr med fyld
  • Tæpper med en bagside af skum eller gummi
  • Snavsede eller våde tekstiler/tøj
  • Løst tekstiler/tøj, der ikke er i klare poser


Disse ting kan du komme i beholderen til Restaffald eller afleveres på genbrugspladsen i containeren til Brændbart.

Tøj genbrug

 

Direkte genbrug er bedst

Hvis tøjet stadigvæk er pænt og ikke i stykker, men du bare kasserer det, fordi tøjet enten er blevet for småt, for stort eller hvis det er et fejlkøb, så aflever det så andre kan få glæde af det. Det er miljømæssigt det bedste.

Du kan aflevere tøj til direkte genbrug enten på genbrugspladsen eller i en af de frivillige organisationers containere rundt om i Kommunen. De sørger alle for at sælge det videre i en genbrugsbutik, så andre kan få glæde af tøjet. 

Når du kasserer tøj og andre tekstiler, så er det vigtigt at du sorterer dine tekstiler i følgende to kategorier:

  • Tøj, der er pænt og kan sælges til andre brugere – afleveres til direkte genbrug.
  • Tøj og tekstiler der er hullet, i stykker og for slidte til at andre kan få glæde af det – afleveres til tekstilgenanvendelse via pose i genbrugsbeholderen eller på genbrugspladsen.