Spring over menu

Godkendt fyrværkeri og aflevering på genbrugspladsen

Skrevet den 02.01.2020

Får du ikke skudt det hele af, kan du enten vælge at gemme det overskydende skyts eller aflevere det på genbrugspladsen. Du må gerne opbevare op til 5 kg fyrværkeri et tørt og sikkert sted, til gengæld må du ikke smide det i skraldespanden eller i miljøkassen. Kontakt pladsmanden, når du kommer på genbrugspladsen, da skyts, der ikke er afskudt, skal behandles som farligt affald.
Oplever du fusere eller skyts, der ikke virkede efter hensigten, så læg det i en spand med vand eller hæld vand over skytset. Husk at aflevere det på genbrugspladsen, da det skal behandles som farligt affald.
Afskudt skyts som tomme batterier og raketter skal afleveres i den brændbare container.

Andre nyheder

19. april 2024

Kogeanbefaling nu ophævet i hele Løgumkloster

Resultaterne fra de seneste vandprøver fra Lemmosevej er kommet, og vi er glade for at meddele, at vandet nu er sikkert at drikke i HELE Løgumkloster!  
Hermed er kogeanbefalingen ophævet for alle husstande, herunder også Lemmosevej. Det betyder, at det nu igen er sikkert at drikke vandet direkte fra hanen i alle områder.
 
Kogeanbefalingen er nu afsluttet for alle områder, og vandkvaliteten er blevet bekræftet som sikker. Læs mere her

22. marts 2024

Genbrugspladserne har ingen bemanding på søndage og helligdage

Der er ingen bemanding på de 5 genbrugspladser om søndagen og alle helligdage, 1. maj og Grundlovsdag, 24. december og 31. december. Portene til genbrugspladserne er derfor lukket på følgende dage i påsken: 
Skærtorsdag (28/3), Langfredag (29/3), Påskedag (31/3) og 2. Påskedag (1/4).
Læs mere om genbrugspladserne.

Er du tilmeldt 24-7 ordningen, kan du benytte genbrugspladserne udenfor bemandet åbningstid, også på helligdage. Læs mere om 24-7
Har du kun gren- og haveaffald, kan du benytte grenpladserne der holder døgnåben. Find en grenplads 

18. marts 2024

Stil beholderne klar aftenen før tømmedagen

Det er en rigtig god ide at køre beholderne ud til tømning aftenen før, især før og efter helligdagene. Her begynder skraldemændene tømningerne tidligere end normalt for at nå at tømme alle beholdere. Husk at lade den/dem stå fremme til de er tømt. Normal opstartstidspunkt for tømning er kl. 6.

13. marts 2024

Genbrugspladserne og 24-7 ordningen

Vil du benytte genbrugspladserne udenfor deres bemandede åbningstider, fx om søndagen eller på helligdage, så skal du være tilmeldt 24-7 ordningen. 24-7 ordningen giver dig frihed til at benytte genbrugspladerne når det passer dig. De eneste krav er, at du er tilmeldt ordningen og kender din affaldstype og sortering.
Læs mere om genbrugspladserne og om 24-7 ordningen

18. april 2023

Genbrugsbeholderne har samme tømmedag

Har du fået byttet genbrugsbeholderen med blå låg til to genbrugsbeholdere, en med okkerfarvet låg og en med violet låg, så har de to genbrugsbeholdere samme tømmedag som den gamle. Tømningen foregår samme dag men med to biler der tømmer hver deres genbrugsbeholder. Indretningen i bilerne passer til beholderne, dvs. bilen der tømmer den okkerfarvede beholder er rumdelt. Bilen der tømmer den violette beholder er ikke rumdelt.