Spring over menu

Genbrugsvejleder til Tønder Forsyning

Brænder du for den gode kundeoplevelse, og har du en naturlig interesse for den grønne omstilling? Er du imødekommende, proaktiv og klar til at vejlede kunderne i korrekt affaldshåndtering? Så er du måske vores nye genbrugsvejleder!

Om stillingen
Som genbrugsvejleder hos Tønder Forsyning bliver du en del af et team, der hver dag arbejder for at fremme genanvendelse og sikre en god oplevelse for alle, der besøger vores genbrugspladser. Din primære opgave er at vejlede kunderne i korrekt sortering af affald, så vi sammen kan få så meget som muligt til genanvendelse.

I Tønder Forsyning har vi fire genbrugspladser i Hølleskov, Skærbæk, Tønder og Løgumkloster som er fast bemandet, samt én på Rømø, som primært er ubemandet.   Du vil fast blive tilknyttet enten Løgumkloster eller Hølleskov Genbrugsplads, men du må forvente, at du også skal tage vagter på de andre pladser i ferieperioder, ved sygdom m.v.

Arbejdet foregår primært udendørs, og du skal derfor trives med at være ude – uanset vejr og årstid. Derudover er fleksibilitet vigtigt, da arbejdstiden kan veksle mellem hverdage og weekender.

Dine primære opgaver vil være:

  • At vejlede kunderne i korrekt sortering af affald.
  • At sikre en god kundeoplevelse gennem venlig og professionel service.
  • At bidrage til en ren og velorganiseret genbrugsplads.
  • At deltage i opgaver, der understøtter den grønne omstilling og affaldsforebyggelse, herunder besøg og rundvisning af skoleklasser.
  • At samarbejde med kollegaer om at optimere driften på pladsen.

Hvad vi forventer af dig:

  • Er imødekommende og serviceminded.
  • Har en naturlig interesse i bæredygtighed og genanvendelse.
  • Er fleksibel og kan indgå i et team med en positiv tilgang.
  • Er selvstændig og tager initiativ i hverdagen.
  • Har mod på at arbejde ude i al slags vejr.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med fokus på bæredygtighed og den grønne omstilling.
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer.
  • Frihed under ansvar i forhold til løsning af dine arbejdsopgaver.
  • Mulighed for at gøre en reel forskel for miljøet.
  • Sundhedsforsikring, frugtordning samt en velfungerende og aktiv personaleforening.

Vil du være en del af fællesskabet?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Tom Larsen på tlf.  5117 9164.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning snarest muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Du kan sende din ansøgning til ansogning@tonfor.dk