Klimavej giver mening for både miljøet og pengepungen

Det kommer nok ikke som en overraskelse for mange, at anlægsprojekter i dagens Danmark er nødt til at tage højde for de stadigt stigende udfordringer med øgede regnmængder. Det er også tilfældet i et stort anlægsprojekt i Tønder midtby, hvor Tønder Forsyning A/S og Tønder Kommune samarbejder om et projekt, der har både kloaksanering og byfornyelse for øje. Anlægsprojektet løber op i omkring 31 millioner kroner.

- Vi har haft fornyelse af kloakkerne projekteret gennem en årrække, men da Tønder Kommune kom på banen med planerne om en omfattende byfornyelse af den indre by, gav det mening, at vi samarbejdede om en løsning, fortæller projektleder på det store projekt, Jacob Riis Bols, fra Tønder Forsyning A/S, der har arbejdet med projektet i Tønder midtby siden slutningen af 2017.

En særlig slags asfalt

Tønder Kommunes arkitektfirma, Effekt, var de første, der bragte brugen af permabel asfalt, også kaldet drænasfalt, på banen. Permaasfalten har den egenskab, at overfladevandet drænes ned i jorden gennem asfalten i stedet for at blive ledt via vejriste ned i rør og videre til store rørbassiner. Under permaasfalten placeres et lag af en særlig slags skærver, der har en stor porevolumen, og derfor kan optage og opbevare store mængder vand efter samme princip som en faskine. På den måde løber regnvandet altså direkte gennem asfalten, ned gennem gruset og herfra langsomt ned i jorden.

- Vi har brugt permaasfalten på et større område, der er udlagt til parkeringsplads, og yderligere på en vejstrækning på cirka 116 meter. Her sparer vi blandt andet nedgravede rør og vejriste, og det er også lykkedes os at lede vand fra nedløbsrør på bygninger på tilstødende veje direkte videre ud til vejen med permaasfalten, og dermed sparer vi også rør og vejriste på disse veje, forklarer Jacob Riis Bols.

En del gravearbejde er sparet

Brugen af permaasfalt i projektet har betydet en hel del for, hvor meget det har været nødvendigt at grave, og dermed også den samlede miljøbelastning på projektet. Tønder Forsyning A/S har ikke tal på, hvor meget CO2, der er sparet, men man ved, at det mest CO-tunge arbejde ved anlægsprojekter netop er gravearbejdet. Og det er der sparet rigtig meget på. Derudover er der sparet mange meter betonrør, som også har en stor klimabelastning.

- Oprindeligt havde vi projektet med tre rørbassiner med en diameter på 1,5 meter for at kunne transportere og opbevare vandet. Nu har vi kunnet klare os med et enkelt rørbassin med mindre dimensioner på 1 meter. Det betyder, at vi – i stedet for at grave et syv meter bredt hul på de 116 meter vej, har kunnet nøjes med en bredde på 3 meter. Det er noget, der batter noget på miljøkontoen, forklarer Jacob Riis Bols.

Og som en yderligere bonus har det mindskede gravearbejde også haft en betydning for økonomien på et andet parameter.

Anlægsprojektet foregår nemlig midt i Tønders historiske midtby, og derfor var det allerede fra starten en præmis, at museumsfolk fra Museum Sønderjylland skulle med på sidelinjen under arbejdet. En fordyrende, men også nødvendig, omstændighed. Det viste sig hurtigt, da dele af Tønder gamle havn fra starten af 1600-tallet kom til syne under gravearbejdet, og bevarelsen af den historiske havn er nu en del af projektet. Det sikrer, at byens borgere og gæster i fremtiden kan opleve en del af Tønders historie på tæt hold, da man har valgt at holde en del af den genfundne havn synlig.

- Vi vidste allerede fra starten, at når vi graver i Tønder midtby, så finder vi noget af arkæologisk interesse, og museumsfolkene har møjsommeligt siet alt jord, vi har gravet op. Så mængderne af opgravet jord betyder virkelig noget i sådan et projekt - både når vi snakker mandetimer, økonomi og miljøpåvirkning, fortsætter Jacob Riis Bols.

Sand i maskineriet

Permaasfalt er dog ikke den oplagte løsning ved alle typer anlægsprojekter. Selvom asfalten har rigtig mange gode egenskaber, så kommer asfalten til kort i nogle tilfælde. Der kan nemlig, så at sige, komme lidt “sand i maskineriet” ved at anvende asfalten.

- Dels kan det ikke betale sig at bruge løsningen ved allerede eksisterende veje. Brugen af permaasfalten kræver nemlig, at man graver ret dybt for at få plads til det særlige lag stabilgrus. Det fordyrer selvfølgelig processen og tilføjer også en klimabelastning ved det øgede gravearbejde, forklarer Jacob Riis Bols.

Men også selv brugen og holdbarheden af asfalten skal tages med i ligningen.

- Den væsentligste udfordring ved permaasfalten er faktisk, at den kan miste evne til at nedsive vandet over tid. Snavs og sand kan simpelthen stoppe asfalten til. Så det kræver en del vedligehold, og permaasfalt vil derfor ikke være den optimale løsning på for eksempel stærkt trafikerede veje.

Han er dog glad for, at Tønder Forsyning A/S har høstet gode erfaringer fra projektet i Tønder midtby omkring brugen af permaasfalt.

- Det er vigtigt, at vi hele tiden forsøger at tænke nyt og innovativt i vores projekter, for der er behov for at finde nye måder, hvorpå vi kan håndtere de stadigt stigende mængder af vand på en fornuftig og rentabel måde. Så vi bliver nødt til at prøve ting af for at blive klogere. Med permaasfalten har vi nu vigtige erfaringer, som vi kan bruge fremover, slutter Jacob Riis Bols.