Spring over menu

Så er valgresultatet klar!

Tak for jeres stemmer - og velkommen til vores to forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer.
Skrevet den 22.10.2025
Så er valgresultatet klar!

Forbrugervalget 2025 i Tønder Forsyning A/S er nu afsluttet, og vi vil gerne starte med at sige en stor tak til alle jer, der har taget jer tid til at stemme. Jeres engagement er med til at styrke den demokratiske forankring i vores arbejde. I alt blev der afgivet 1.161 stemmer.

Vi byder et varmt velkommen til vores to forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer:

  • Peter Skydstrup (258 stemmer)
  • Stefan Marcussen (224 stemmer)

De blev valgt med flest stemmer og vil fremover fra maj 2026 være at finde i bestyrelserne i Tønder Vand A/S og Tønder Spildevand A/S. Peter Skrydstrup sidder allerede i vores nuværende bestyrelse, så han fortsætter altså fire år mere.  

Vi ser frem til at samarbejde med dem om at udvikle Tønder Forsyning i en retning, der skaber værdi for både kunder og lokalsamfund.

Udover de to forbrugervalgte til bestyrelsen, skulle vi også have valgt fire suppleanter.

Følgende kandidater opnåede tredje- til sjetteflest antal stemmer og blev dermed valgt som suppleanter i prioriteret rækkefølge:

1. suppleant Bruno Hartz Giebel (med 215 stemmer)

2. suppleant Jesper Nissen (med 158 stemmer)

3. suppleant Allan Tornøe Andersen (med 117 stemmer)

4. suppleant Karen Peters-Lehm Gjelstrup (med 117 stemmer)

På grund af stemmelighed mellem Karen Peters-Lehm Gjelstrup og Allan Tornøe Andersen, der hver fik 117 stemmer, blev der foretaget lodtrækning ved advokatfirmaet DLA Piper Denmark for at afgøre, hvem af disse to kandidater der blev valgt som henholdsvis 3. og 4. suppleant. Den syvende kandidat, Majbrit List, fik 72 stemmer.

Vi vil gerne takke alle kandidater, der har bidraget til et stærkt valg, og vi takker dem for deres engagement. 

Med valget på plads ser vi frem til at fortsætte arbejdet med at sikre en stabil, effektiv og bæredygtig forsyning til alle vores kunder. Sammen skaber vi løsninger, der holder – både nu og i fremtiden.

Herunder ses det fulde resultat af forbrugervalget 2025:

 

Andre nyheder

15. oktober 2025

Rent drikkevand er en hjertesag

En af Tønder Forsynings vigtigste hjertesager er rent drikkevand nu og i fremtiden. Desværre er rent drikkevand ikke længere en selvfølge. Læs mere
19. juni 2025

Klimavej giver mening for både miljøet og pengepungen

Kloaksanering og byfornyelse går hånd i hånd i et stort anlægsprojekt i Tønder midtby. En del af løsningen er brugen af såkaldt permabel asfalt, der giver mulighed for en mere klimavenlig og billigere løsning på afledning af regnvand. Læs mere
12. juni 2025

Vi jagter mere rent drikkevand

Tønder Forsyning er på jagt efter nye områder - såkaldte kildefelter - der skal sikre, at der også er rent drikkevand til borgerne, der får vand fra Løgumkloster Vandværk i fremtiden. Læs mere