Spring over menu

Tak for besøget!

Onsdag eftermiddag havde 31 kunder takket ja til at besøge os her i Tønder Forsyning.
Skrevet den 12.06.2025
Tak for besøget!

Tønder Forsyning slog onsdag eftermiddag dørene op i Bredebro til et fyraftensarrangement, hvor alle var inviterede til at kigge forbi og blive klogere på Tønder Forsyning.

31 kunder tog imod tilbuddet, og det summede i vores fyldte kantine, hvor administrerende direktør, Trine Hadrup, bød velkommen og forklarede lidt om, hvad Tønder Forsyning er for en virksomhed, mens der blev serveret kaffe og lidt sødt.

Herefter blev deltagerne delt op i to hold og kom på rundvisning - dels hos vand og spildevand, hvor teknisk chef, John Pies Christiansen fortalte, og i papirhallen fortalte miljøplanlægger Bente T. Kristensen om vores håndtering af pap og papir. De besøgende fik også lejlighed til at besøge vores metalværksted, som spiller en afgørende rolle i Tønder Forsynings arbejde med at leve op til Tønder Kommunes CSR-mærke. Her fortalte Claus Huusmann om vores bestræbelser på at være en social ansvarlig arbejdsplads, hvor alle har en plads og opgave. 

Retur i kantinen blev deltagerne opdateret på det forestående forbrugervalg, der finder sted i efteråret. Her kan myndige personer stille op til bestyrelserne i Tønder Vand A/S og Tønder Spildevand A/S. Heidi Kjær Petersen er tovholder på forbrugervalget hos Tønder Forsyning, og hun opdaterede deltagerne på mulighederne for at stille op og ligeledes stemme til forbrugervalget. Herefter fortalte en af Tønder Forsynings nuværende forbrugervalgte i bestyrelsen, Lisbeth Oxholm Andersen, om, hvad arbejdet i bestyrelsen går ud på.

Vi sluttede med en sandwich garneret med en lille quiz, hvor deltagerne kunne få testet deres viden om vand, spildevand og affald.

Vi havde et par gode timer, og vi takker for besøget, til dem, der dukkede op.

Andre nyheder

22. december 2025

Nyt vandregulativ træder i kraft

Et nyt vandregulativ træder i kraft 1. april 2026. Regulativet er en gennemskrivning af regulativet fra 2018 og indeholder en række præciseringer, så fejlfortolkninger undgås. Læs mere
15. oktober 2025

Rent drikkevand er en hjertesag

En af Tønder Forsynings vigtigste hjertesager er rent drikkevand nu og i fremtiden. Desværre er rent drikkevand ikke længere en selvfølge. Læs mere