Spring over menu

Nye skilte hjælper med affaldssorteringen

Tønder Forsyning er i fuld gang med at udrulle ny skiltning på genbrugspladserne. Nu gør de nye landsdækkende piktogrammer affaldssorteringen lettere.
Skrevet af Ton den 15.01.2025
Nye skilte hjælper med affaldssorteringen

Langsomt men sikkert breder der sig en ny skiltning på Tønder Forsynings fem genbrugspladser. Udrulningen af nye skilte, der skal hjælpe kunderne med at sortere affaldet i den korrekte container, er nu nået til den tredje af forsyningens i alt fem genbrugspladser, nemlig den i Løgumkloster. Forud er gået opsætningen af nye skilte på genbrugspladserne i Skærbæk og Hølleskov i Toftlund.

  • I takt med at vi har brug for nye skilte på genbrugspladserne, giver det mening at bruge skilte med affaldspiktogrammerne, som forbrugerne efterhånden kender fra blandt andet affaldsbeholdere og emballager, fortæller driftsleder for Tønder Forsynings genbrugspladser, Tom Larsen.

Affaldspiktogrammerne er danskudviklede og har allerede fundet udbredelse i Norden og Baltikum, ligesom EU lige nu kigger på piktogrammerne som led i en fremtidig ensartet mærkning til affaldssortering på tværs af hele EU.

  • For os giver det bare mening at bruge piktogrammerne, og vi sørger samtidig for, at skiltene ser ens ud, uanset hvilken af vores pladser, du besøger. Derudover har vi også forsøgt at udbygge skiltene, så kunderne får vejledning omkring de ting, som typisk bliver fejlsorterede indenfor en fraktion. Så det lønner sig lige at bruge ti sekunder ekstra på at læse skiltene, forklarer Tom Larsen.

I løbet af første halvår 2025 følger en ny skiltning på Rømø genbrugsplads, og Tønder genbrugsplads følger trop senere.

De nye skilte bliver taget godt imod blandt kunderne.

  • Folk kommenterer og ønsker os til lykke med de nye skilte, så det virker til, at kunderne er lige så glade for de nye skilte, som vi selv er, slutter Tom Larsen.

Andre nyheder

19. juni 2025

Klimavej giver mening for både miljøet og pengepungen

Kloaksanering og byfornyelse går hånd i hånd i et stort anlægsprojekt i Tønder midtby. En del af løsningen er brugen af såkaldt permabel asfalt, der giver mulighed for en mere klimavenlig og billigere løsning på afledning af regnvand. Læs mere
12. juni 2025

Vi jagter mere rent drikkevand

Tønder Forsyning er på jagt efter nye områder - såkaldte kildefelter - der skal sikre, at der også er rent drikkevand til borgerne, der får vand fra Løgumkloster Vandværk i fremtiden. Læs mere
12. juni 2025

Tak for besøget!

Onsdag eftermiddag havde 31 kunder takket ja til at besøge os her i Tønder Forsyning. Læs mere
20. maj 2025

Byggeriet i Løgumkloster holder tidsplanen

Udvidelsen af hallen på Løgumkloster genbrugsplads forløber planmæssigt, og tidsplanen holder indtil videre. Det betyder, at vi forventer at genåbne 24/7-ordningen på pladsen midt i juli. Læs mere