Dit og vores ansvar
Vandledninger
Som husejer har du ansvaret for den private del af din vandinstallation, mens Tønder Forsyning har ansvaret for den offentlige del.
Vedligeholdelse af vandrør - hvem har ansvaret?
1. Stikledning
Stikledningen er røret, der forbinder hovedledningen ude i vejen med din ejendom. Denne ledning frem til skel (eller stophanen) er Tønder Forsynings ejendom og ansvar. Vi står for driften og vedligeholdelsen af denne del, så du er sikret forsyning ind til din grund.
2. Stophane
Samlebrønden er der hvor ledningerne fra dit eget system samles, og det er herfra en at kloakmester vil forsøge at fjerne propper i dit eget system hvis kloakken stopper. Hold dækslet fri for jord og beplantning, så det er nemt at komme til den hvis der opstår problemer.
3. Jordledning
Jordledningen er den del af vandrøret, der løber fra stophanen ved skel og ind til installationerne i dit hus. Denne ledning ligger på din egen grund, og den er derfor dit eget ansvar. Opstår der brud på jordledningen, skal du kontakte en autoriseret VVS-installatør for at få skaden udbedret.
Mistanke om brud?
Hvis du oplever et pludseligt højt vandforbrug, eller ser vand trænge op af jorden i haven, kan det være tegn på et brud på din jordledning. I så fald bør du kontakte en VVS-installatør straks for at begrænse vandspildet.
4. Vandmåler
Vandmåleren ejes af Tønder Forsyning, og vi udskifter den løbende for at sikre korrekt afregning. Selvom vi ejer måleren, er det dit ansvar at passe på den. Den skal placeres i et frostfrit rum, og den skal være let tilgængelig for aflæsning og udskiftning. Det betyder, at der ikke må bygges skabe eller placeres møbler, der blokerer adgangen.
Ansvar ved skader
Installationerne omkring måleren (rør og ventiler før og efter) er dit ansvar. Sprænger måleren på grund af frost, eller bliver den beskadiget ved uheld, skal du selv betale for en ny måler og udskiftningen. Opdager du driftsfejl på måleren, skal du kontakte os.