Forside / Om os / Regler, regulativer og lovgivning / Arbejd med os / Arbejde på vandledninger
Arbejde på vandledninger
Hygiejne og sikkerhed
Når du arbejder på forsyningens ledningsanlæg, er det vigtigt at beskytte drikkevandet og sikre
et sundt arbejdsmiljø.
Her er de vigtigste retningslinjer
Personlig hygiejne:
- Sørg for rent arbejdstøj – brug overtrækskedeldragt ved beskidt arbejde
- Skift til rene sko, når du går ind på vandværket. Snavset fodtøj skal blive ved yderdøren
- Vask hænder grundigt og ofte
- Undgå at have løse genstande i lommerne, som kan falde ned i drikkevandet
- Er du syg, har du sår eller forbindinger, skal du informere arbejdslederen før arbejdet starter
- Stofbandager skal være synligt rene, og der skal bruges gummihandsker
Værnemidler:
- Brug personlige værnemidler i henhold til gældende regler
Arbejdsbiler:
- Bilerne skal være rene og indrettet med klar adskillelse mellem rent og beskidt værktøj og komponenter
Udstyr og materialer:
- Hold alt udstyr og materiel rent under arbejdet
- Nye komponenter, der kommer i kontakt med vand, skal være indpakkede og først pakkes ud lige før brug
- Under arbejdet skal komponenter placeres på rent underlag eller i ren spand/arbejdskasse – de må ikke røre jord
- Nye rør skal være afproppede i mellemdepotet
- Rør-ender skal sikres efter sammensvejsning og før nedlægning – f.eks. med endemuffer eller tætte koblinger
- Værktøj, der kommer i kontakt med vand, skal være rengjort
- Er rør eller komponenter blevet beskidte, skal de renses
Udgravning:
- Udgravningen skal være mindst 40 cm bred på hver side af røret og 30 cm under røret
- Brug drænpumper eller slamsuger med rene slanger for at holde udgravningen tør – vand må ikke nå undersiden af de nye rør
- Affald skal i containere, og udgravningen skal holdes fri for affald
- Er rør eller komponenter blevet beskidte, skal de renses