Tønder Forsyning A/S er som 100 procent kommunalt ejet virksomhed underlagt reglerne om aktindsigt. Det betyder, at du som borger har ret til at få indblik i meget af det, vi laver.
Dagsordener og referater fra bestyrelsesmøderne i Tønder Forsyning A/S er som udgangspunkt åbne for alle. Kun punkter, der handler om personfølsomme oplysninger, forretningskritiske forhold eller strategiske overvejelser, bliver behandlet som lukkede. Undtaget er dog dagsordener og referater fra Tønder Vedvarende Energi A/S. Selskabet fungerer på kommercielle vilkår, og selskabet er derfor undtaget aktindsigt.
Har du brug for et referat eller en beslutning, du ikke kan finde, er du altid velkommen til at kontakte kommunikationschef Betina Skjønnemand på bsk@tonfor.dk eller telefon 88 43 75 22.