Tønder Forsyning går ned på nøddrift i to uger
Skrevet den 12.03.2020Ledelsen ved Tønder Forsyning har besluttet at gå ned på nøddrift for at understøtte det alvorlige i denne situation og dermed være med til at minimere smittespredningen af coronaviruset. Nøddriften er sat i kraft fra og med i dag og indtil videre frem til den 27. marts 2020.
Gældende for vand og spildevand:
- Alle vedligeholdelsesopgaver stopper fra i dag og frem til den 27. marts.
- Vagtordningen fortsætter uændret.
Gældende for affald:
- Genbrugsbutikken, 2nd Hand Shop holder lukket fra i dag og frem til den 27. marts.
- Storskraldsordningen stopper fra i dag og frem til den 27. marts.
- Affaldsbeholderne bliver tømt indtil videre.
- Udrulningen af de nye Mad- og restaffaldsbeholdere påbegyndes mandag den 16. marts som planlagt.
- Genbrugspladserne holder åbent i dag, men holder lukket fra i morgen/den 13. marts.
- Deponiet i Højer holder åbent som normalt.
Vi håber på forståelse fra vores kunder og opfordrer til at man holder sig orienteret på vores hjemmeside og Facebook, som vi løbende vil opdatere, hvis der sker ændringer.