Klagevejledning

Hvis du mener, at vi ikke har behandlet dig korrekt, vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi gør os umage, men nogle gange går tingene ikke helt, som de skal. Hvis du mener, vi har behandlet dig forkert, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på telefon 88 43 75 00 eller info@tonfor.dk Vi vil gerne finde en løsning sammen med dig. Når vi har modtaget din klage, forsøger vi at løse problemet i fællesskab. Hvis det ikke lykkes, kan du gå videre med sagen. Hvordan du gør, afhænger af, hvad klagen handler om:

Drikke- og spildevand: Her kan du klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. De forsøger at finde en løsning, som begge parter kan leve med. Hvis det ikke lykkes, går sagen videre til Forbrugerklagenævnet.

Affald: Hvis klagen handler om affald, skal du kontakte Tønder Kommune. De er myndighed på området og behandler klager, hvis du er uenig i en afgørelse.

Relateret indhold