Husholdningslignende affald

Er du virksomhed og har affald, der minder om det, der kommer fra en almindelig husholdning? 

Så har du mulighed for at få det hentet hos dig – ligesom de private. Se takster for erhverv

Kontakt kundeservice for at tilmelde din virksomhed.

Har du større mængder kan du lave en aftale med en privat indsamlingsvirksomhed om afhentning af alt din virksomheds sorterede affald. 

Sortér som de private

Virksomheder skal sortere husholdningslignende affald i de samme 10 typer som husholdningerne: Madaffald, papir, pap, glas, metal, plast, madkartoner og drikkekartoner, farligt affald, tekstilaffald og restaffald.

Få affaldet hentet

Virksomheder, der producerer affald som i art og mængde svarer til en enkelt husholdning, kan tilmelde sig Tønder Forsynings indsamlingsordning. Her får du hentet mad- og restaffald hver fjortende dag, og det er også muligt at få afhentet restaffald ugentligt. Genanvendeligt affald hentes hver fjerde uge.

Farligt affald skal afleveres

Farligt affald er ikke en del af indsamlingsordningen.

Det skal afleveres på genbrugspladsen – og kræver tilmelding. Du kan også bruge en godkendt indsamler fra Affaldsregistret. 

Tilmeld dig Farligt Affalds-ordning.

Beholdere – du vælger selv

Du kan vælge de samme beholdertyper og størrelser som private. Læs mere om standard beholdere. Dog kan man som erhverv ikke få miljøkassen.