Sådan afleverer du eternit på deponiet

Registrerede transportører kan aflevere eternit på deponiet.  Du skal bruge Tønder Forsynings big-bags – og følge et par vigtige regler.

Her er, hvad du skal vide:

  • Eternit modtages kun i big-bags fra Tønder Forsyning
  • Du kan aflevere eternit alle de dage, deponiet har åbent
  • Big-bags skal placeres på det område, vi anviser – og det er transportørens ansvar at få dem af bilen
  • Big-bags skal være lukket, når de ankommer
  • Store eternitplader skal være emballeret – og det kræver en særlig aftale. Kontakt deponiet på dep@tonfor.dk
  • Kun registrerede transportører må aflevere eternit på deponiet. 

Emballering af eternit – sådan gør du

Der er to måder at pakke eternittagpladerne på: 

Big-bags med top-påfyldning

Her fylder du pladerne direkte ned i big-bag fra toppen. Der kan være cirka 50-60 plader i én big-bag. Når den er fyldt, skal den lukkes og bindes tæt.

Big-bags med side-påfyldning

Her stabler du pladerne på en træpalle – maks. 110 cm i højden. Pallen køres eller løftes ind i big-bag fra siden. Også her skal big-bag lukkes og bindes tæt.

Bestil bigbags