De grønne madposer udleveres gratis af din skraldemand. Når du er ved at løbe tør, skal du bare binde en af dine sidste grønne poser om håndtaget på din affaldsbeholder, når du stiller beholderen til tømning. Så sørger skraldemanden for at lægge en frisk rulle til dig.
Du kan også hente madposer på genbrugspladsen i åbningstiden, hvis det passer dig bedre.
Vi anbefaler, at du bruger de grønne poser til dit madaffald. Det gør det nemt for skraldemanden at se, at affaldet er sorteret rigtigt. Og så er du også sikker på, at beholderen bliver tømt.
Husk at binde en knude på posen, inden du lægger den i beholderen. Så slipper du for ildelugtende madaffald løst i din beholder.