Når du tilmelder dig 24/7-ordningen, får du adgang til alle fem genbrugspladser – hele døgnet, også uden for de bemandede åbningstider.
Du tilmelder dig her på siden, og efter to til tre hverdage får du en bekræftelsesmail. Så er du klar til at komme af med affaldet, når det passer dig.
Du får adgang ved at ringe til det nummer, der står på porten på genbrugspladsen – men kun fra det mobilnummer, du har tilmeldt.
Du kan tilmelde flere numre, hvis I er flere i husstanden. Nummerpladen på din bil skal også registreres, og du kan sagtens tilmelde flere biler, så længe de vejer under 3.500 kg.
Er du allerede oprettet, og har du brug for at ændre mobilnummer eller nummerplade, kan du gøre det ved at logge på din konto via “Tilmeld-knappen” herunder. Her kan du ligeledes tilmelde flere nummerplader.