Der er noget særligt ved levende ild. Den varmer, lyser og skaber hygge i de mørke måneder. Men når du tænder op i brændeovnen eller pejsen, følger der også aske med – og den skal håndteres rigtigt for at undgå støv og brand.
Sådan gør du det nemt og sikkert:
Sørg for, at asken er helt kold, før du smider den ud. Det bedste er at gøre den våd, så du slukker eventuelle gløder
Saml asken i en pose og bind knude, så støv ikke slipper ud
Du kan aflevere posen på genbrugspladsen eller smide den i dit restaffald – bare husk, at asken skal være kold og gerne fugtig.