Affald med asbest for private
Du kan stadig aflevere asbest - men der er nogle regler
Eternitplader og andet asbestholdigt affald kan stadig afleveres på genbrugspladsen. Det kræver bare, at du følger nogle få, men vigtige retningslinjer. Det handler om at passe på dig selv, dem omkring dig – og dem, der arbejder med affaldet bagefter. Asbeststøv er nemlig ikke til at spøge med. Det indeholder små fibre, som ikke kan ses med det blotte øje, men som kan være sundhedsskadelige at indånde. Derfor skal affaldet håndteres med omtanke.
Her er, hvad du skal huske:
- Du må aflevere fem eternitplader pr. dag pr. husstand
- Pladerne skal kunne være i de opstillede bigbags
- Pladerne skal være pakket forsvarligt ind i lukket og egnet emballage
- Aflevering skal ske i den bemandede åbningstid
Hvis du er håndværker og skal bortskaffet for eksempel et helt tag, skal eternitpladerne bortskaffes direkte til Tønder Deponi. Du kan finde mere om asbest/eternit for erhverv her.
Asbest i andre materialer
Asbest kan også gemme sig i loft- og vægplader, isolering, filtre, fliseklæb og skifereternit. Uanset hvad du afleverer, er det vigtigt, at du undgår at knække eller knuse materialet. Det minimerer støvdannelse og gør håndteringen mere sikker for alle.
Brug gerne åndedrætsmaske, når du arbejder med eternit. Støvet – med eller uden asbest – er ikke sundt at indånde.